Spring til indhold
Regsta

Hvordan godkender jeg arbejdstid?

Skrevet til
  • Administrator
  • Løn

Kort svar

Åbn Godkendelser. Her står de vagter, der afventer godkendelse. Vælg Godkend, eller vælg Afvis og skriv en begrundelse. En godkendt tidsregistrering låses; senere ændringer sker som rettelser.

Sådan godkender du

  1. Åbn Godkendelser. Øverst står, hvor mange vagter der afventer godkendelse.
  2. Hver vagt viser medarbejder, dato, tider, pause og arbejdstid. Er vagten planlagt, viser Planlagt og arbejdet, om den afviger fra vagtplanen.
  3. Vælg Godkend. Eller vælg Afvis, og skriv en begrundelse, som medarbejderen kan se.

Godkend flere på én gang

Vagter uden fund kan godkendes samlet, op til 200 ad gangen. En vagt med et fund, for eksempel for lidt hvile mellem to vagter, skal gennemgås for sig.

Hvis du godkendte for hurtigt

Under Tidsregistreringer kan du vælge Fortryd godkendelse og skrive en begrundelse. Vagten står så som Afventer godkendelse igen, og fortrydelsen gemmes i revisionssporet.

Hvem kan godkende

Administratorer og brugere med rollen Løn. Planlæggere kan lægge vagtplanen og rette tidsregistreringer, men ikke godkende dem.

Fundene bygger på de registrerede timer og de kontroller af hvil og ugentlige timer, der er sat op for virksomheden. Ferie, sygdom, overenskomst og særlige aftaler vurderer I selv. Regsta træffer ikke en juridisk afgørelse.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Skriv, hvad du ledte efter, så svarer vi.

Kontakt os